01922 Lineær Algebra og Modellering
2025/2026
Obligatorisk kursus for alle
diplomingeniørstuderende, der påbegynder deres studie fra og med
2024
(Fiskeriteknologi og Maskinteknik - digital uddannelse undtaget).
Kurset erstatter 01920, BasisMat 2.
Overordnede kursusmål
Kurset er en direkte efterfølger til kursus 01911, Matematisk
Analyse og Modellering. Målet er at sætte de studerende i stand til
selvstændigt at anvende fundamentale matematiske begreber og
moderne computerværktøjer i forbindelse med løsning af klassiske
ingeniørmæssige problemstillinger på et lidt højere taksonomisk
niveau end i 01911. Der introduceres relevante begreber fra lineær
algebra som metodisk fundament for behandling af flerdimensionelle
problemstillinger med afsæt i ingeniørmæssige anvendelser.
Undervisningsformen understøtter gennemløb af modelleringscirklen
med henblik på behandling af fagligt relevante emner inden for de
forskellige studielinjer under jævnt stigende taksonomiske
niveauer. De studerendes digitale dannelse og "computational
thinking" styrkes yderligere i forhold til kursus 01911 gennem
arbejde med moderne computerværktøjer (pt. Maple).
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Løse lineære ligningssystemer ved anvendelse af bl.a.
Gausselimination både i hånden og vha. en computer samt kunne
forklare strukturen af den fundne løsning.
- Identificere forskellige typer af matricer og udføre elementære
beregninger med matricer både i hånden og vha. en computer.
- Anvende determinantbegrebet for kvadratiske matricer og beregne
determinanter både i hånden og vha. en computer.
- Afgøre om en kvadratisk matrix er invertibel og i givet fald
beregne dens inverse både i hånden og vha. en computer.
- Forklare betydningen af egenværdier og egenvektorer for
kvadratiske matricer og bestemme disse både i hånden og vha. en
computer.
- Løse simple systemer af lineære differentialligninger både i
hånden og vha. en computer.
- Benytte det symbolske software-værktøj Maple til løsning og
grafisk illustration af matematiske/ingeniørmæssige
problemer.
- Benytte lineær algebra til modellering og løsning af
ingeniørmæssige problemstillinger i form af fx kryptering, lineære
differentialligningssystemer, overbestemte ligningssystemer og
bestemmelse af lokale ekstrema for funktioner af to
variable.
Kursusindhold
Lineære ligningssystemer, Gausselimination, matrixregning,
determinanter, egenværdier og egenvektorer, systemer af lineære
differentalligninger, ingeniørmæssige anvendelser af lineær
algebra.
Sidst opdateret
15. august, 2025